ForskningNu er blevet til Trialtree! Læs mere
© 2025 Trialtree
Tilbage
Mand eller kvinde
Hovedstaden
18 - 70 år
BMI 23 - 99
Vi undersøger om medicinsk behandling med tirzepatid, et lægemiddel allerede godkendt til behandling af sukkersyge og overvægt, kan nedsætte lysten til at drikke alkohol hos personer diagnosticeret med skizofreni.
Vi undersøger om medicinsk behandling med tirzepatid, et lægemiddel allerede godkendt til behandling af sukkersyge og overvægt, kan nedsætte lysten til at drikke alkohol hos personer diagnosticeret med skizofreni.
Forskning viser, at det at drikke mindre alkohol på langt sigt kan give bedre humør, mere energi, bedre søvn, bedre koncentration og et sundere helbred. I dag mangler vi ny og bedre medicinsk behandling målrettet alkoholafhængighed – særligt til personer, der samtidig er diagnosticeret med skizofreni. Studier i dyr og mennesker har vist, at GLP-1 lægemidler, som er godkendt til behandling af sukkersyge og overvægt, muligvis også fjerner trangen til at indtage alkohol. I dette studie vil vi undersøge om behandling med lægemidlet Mounjaro® sammenlignet med placebo (saltvand) kan reducere alkoholindtaget hos personer diagnosticeret med skizofreni og som samtidig er afhængige af alkohol. Desuden vil vi undersøge en mulig mekanisme bag en evt. effekt som medicinen kan have på at nedsætte lysten til alkohol.
Psykiatrisk Center København
Hovedvejen 17, 2000 Frederiksberg, Hovedstaden
Du kan deltage, hvis du opfylder alle nedenstående kriterier:
Du kan ikke deltage, hvis du opfylder et eller flere af nedenstående kriterier:
For hver deltager består projektet af medicinsk behandling med enten Mounjaro® eller saltvandsinjektion i 26 uger. Du vil skulle fremmøde hver ugentlig til injektion. Desuden er der 9 undersøgelsesdage, der starter med et screeningsbesøg (uge 0). Efterfølgende undersøgelsesdage vil finde sted efter 4, 8, 12, 16, 20 og 26 ugers behandling og vil omfatte bl.a. blodprøvetagning og udfyldelse af forskellige spørgeskemaer. 14 uger efter sidste behandling (sv.t. uge 40) vil der være et sidste interview, hvor der også bliver taget en blodprøve. Derudover bliver du tilbudt 6 sessioners samtaleterapi. Alle besøg, inklusive screeningsbesøget, medicinadministration og samtaleterapi foregår som udgangspunkt på forskningsenheden. Vi vil bestræbe os på at samle besøgene, så logistikken bliver så enkel som muligt, med maksimalt ét besøg om ugen. - Screeningsbesøget i uge 0 tager cirka 1,5 time. - Medicinopstart og ekstra undersøgelser tager cirka 1 time. - Undersøgelsesdagene i uge 4, 8, 12 og 20 tager cirka 1 time. - Undersøgelsesdagene i uge 16 og 26 tager cirka 1,5-2 timer. - Undersøgelsesdagen i uge 40 tager cirka 45 minutter. Samlet vil du altså bruge cirka 11 timer på disse undersøgelser. Ugentlige besøg til medicininjektion tager cirka 15 minutter. Du vil desuden blive tilbudt 6 sessioners samtaleterapi á 30 minutters varighed som vi kan planlægge så vidt muligt svarende til dine ønsker og fx samme dage hvor du modtager medicinen.
Medicingruppe
28 Besøg
40 Uger
17-20 Timer
Transportgodtgørelse
Placebogruppe
28 Besøg
40 Uger
17-20 Timer
Transportgodtgørelse
2024-518608-28-00
Angiv din email, svar på eventuelle spørgsmål og ansøg om at deltage i dette forskningsprojekt. Efter ansøgningen er indsendt vil du blive kontaktet af den ansvarlige forsker.
Har du allerede en profil? Log ind her